Arkitekturen
Bebyggelsen er et godt eksempel på den danske ”tæt lav” tradition.
Fra hovedadgangsvejen strækker en række mindre veje sig ud i landskabet som fingre. Hver finger udgør en vej/sivegade, med huse på begge sider.
Imellem hver bebyggelsesfinger trækkes landskabet helt ind i bebyggelsen, således at alle huse har adgangsvej til den ene side, og natur/udsigt til den anden side. Man har således flettet det urbane sammen med naturen. Bebyggelsen står skarpt med gule murstensmure og gule vingetegl på taget, hvilket giver et meget homogent udtryk.
Bebyggelsen er beriget med et væld af fine småbygninger i form af træbeklædte udhuse, redskabs skure og indgangskarnapper, der alle er malet i en grå farve (antracit) og belagt med gule vingetegl.
Disse små træbygninger, der er bygget ind mod de centrale gader er med til at give bebyggelsen et meget hyggeligt præg. Selvom arkitekturen er styret, giver de små knopskydninger og let krogede gader bebyggelsen en vis grad af selvgroethed og spontanitet.
Fælleshuset er bygget på grundens højeste punkt og udgør med sit ekstra høje halvtag et samlingspunkt i bebyggelsen, som den traditionelle landsbykirke.